Kurser

Les vacances

DKK 1.200

Vi taler om ferier – hvad enten ferien holdes hjemme, i Frankrig eller andre steder. Hvor har du været på ferie? Hvad har du lavet på din ferie? Hvad har gjort mest indtryk for dig? Er der steder, du vil anbefale?

Pris: Den angivne pris er pr. person for i alt 3 lektioner à 50 minutter.

Kursusdatoer: I kalenderen vælger du kursusnummer – og dermed kursusperiode. Skriv kursusnummeret i din bestilling.

Kategori:

Beskrivelse

Les vacances

Vi taler om ferier – hvad enten ferien holdes hjemme, i Frankrig eller andre steder. Centrale emneområder og spørgsmål er blandt andet:

Hvor har du været på ferie? Hvad har du lavet på din ferie? Hvad har gjort mest indtryk for dig? Er der steder, du vil anbefale?

Rejser du ofte til Frankrig? Hvor har du været – og på hvilke tidspunkter af året?

Taler du fransk med de lokale, når du er afsted? Er der noget, der er særligt svært? Har du været steder, hvor man taler med en særlig accent?

Har du været i Paris? Paris kaldes byernes by – er du enig i det?

Hvor kan man egentlig rejse hen, hvis man vil tale fransk udenfor Frankrig?

Når du skal afsted, hvordan forbereder du dig så? Researcher du meget og planlægger i detaljer, eller tager du tingene som de kommer?

Er du til aktiv ferie eller mere afslappende ferie? Vil du helst opleve nye landskaber eller nye byområder?

Hvem kan du lide at rejse med? Hvad er med til at give den gode rejseoplevelse – er det maden, kulturen, selskabet? Kan du fortælle om en god rejseoplevelse?

Om Onlinguas sprogkurser

På Onlinguas sprogkurser handler det om, at kursisterne skal øve sig i at udtrykke sig på fremmedsproget så spontant som muligt. Det skal føles lidt ligesom, når man sidder sammen på en fortovscafé og diskuterer et emne – eller bare snakker sammen. Derfor er der ikke en fasttømret opskrift på vores kurser – de udvikler sig i det læringsrum og det samarbejde, der finder sted mellem underviser og kursist.

En lektion kan rumme følgende elementer:

  • Kort hilsen/præsentation af underviser og kursist.
  • Underviser søger at få en dialog i gang på fremmedsproget fra starten af.
  • Centrale ord og udtryk introduceres løbende i samtalen.
  • Underviser bidrager med korte oplæg, materiale og spørgsmål som udgangspunkt for diskussion og samtale.
  • Oplæg kan være mundtlige, visuelle præsentationer, filmklip og lign.
  • Vi opfordrer vore kursister til at dele viden, perspektiver og erfaringer – det giver en god dynamik i samtalen.
  • Underviser tilpasser det sproglige niveauet den enkelte kursist, men sikrer samtidigt, at der bygges ovenpå det ordforråd kursisten allerede behersker.
  • Underviser er naturligvis åben overfor spørgsmål og dialog, også på dansk for at afklare specifikke sproglige udfordringer.

FAQ

Hvordan får jeg adgang til kurset?

Når du betaler for kurset, får du tilsendt en ordrebekræftelse og et Zoom-link. Det samme link benyttes alle 3 kursusdage.

Skal jeg installere Zoom på min computer?

Du behøver ikke at downloade og installere Zoom på din computer for at få linket til at virke.

Jeg har ikke prøvet Zoom før – kan jeg teste i forvejen, om det virker?

Ja, klik på det link, som du har fået tilsendt. Hvis det fungerer som det skal, kommer du til en side, hvor der står, at du skal vente på at værten (the host) lukker dig ind i Zoom-rummet.

Hvordan kan jeg være sikker på, at kurset er ’mit’?

Der er kun én kunde, der kan købe de enkelte kurser. Når kurset er købt af én person, vil det fremstå som Udsolgt i Kalenderen.

Jeg har et andet spørgsmål – hvor kan jeg henvende mig?

Skriv til [email protected], så besvarer vi dit spørgsmål hurtigst muligt.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

0
    0
    Your Cart
    Your cart is emptyReturn to Shop